En rodbehandling kan være nødvendigt, hvis der er opstået nervebetændelse eller rodbetændelse i en tand. Nervebetændelse er en akut tilstand som opstår, hvis en tand har et meget stort cariesangreb, hvor bakterierne er nået ind til nerven og begyndt at inficere denne. Revner i tænderne kan også i sjældne tilfælde give nervebetændelse, på samme måde som en meget dyb fyldning kan påvirke nerven. En rodbetændelse er en mere kronisk tilstand. Den kan opstå, hvis bakterierne allerede har dræbt nerven. Tænder der har været udsat for traume kan også udvikle rodbetændelse. I sjældne tilfælde kan tænder, der er blevet forsynet med krone, også udvikle rodbetændelse.
En nervebetændelse giver ofte stor smerte, og tanden kan være kulde- og varmefølsom. Ved en rodbetændelse har man ikke altid symptomer, men tanden kan være øm. En rodbetændelse kan dog også udvikle sig til en smertefuld tandbyld.
Ved en rodbehandling fjernes tandens nerve, hulrummet desinficeres og erstattes med en rodfyldning. Da rodbehandlede tænder ikke har nerve- eller blodforsyning, vil de være mere porøse, og der vil være større risiko for de knækker. Såfremt en tand knækker på langs, vil det være nødvendigt at trække den ud. Derfor anbefales det ofte, at en rodbehandlet tand forsynes med en krone, så den er mere beskyttet.
Ved en rodbetændelse kan der nogle gange være indikation for at give antibiotika, hvis almentilstanden er påvirket. Dette er dog ikke en endelig behandling, da antibiotika kun fjerner bakterierne og således symptomerne og ikke årsagen til rodbetændelsen, altså vil bakterierne komme igen. En kronisk rodbetændelse kan udgøre en helbredsmæssig risiko.
En rodbehandling er en måde, hvorpå en dødsdømt tand får en chance til. Der kan ikke gives nogen garanti for at en rodbehandling altid lykkes, men succesraten er høj.