Hvis tandkødet ikke holdes rent, kan der opsamle sig bakteriebelægninger, også kaldet plak. Plak og tandsten kan virke lokalirriterende og medføre tandkødsbetændelse. Tandkødet vil blive betændt og have nemt ved at bløde. Desuden vil det blive ømt, rødt og hævet.

Hvis plak og tandsten fjernes, og man herefter er omhyggelig med tandbørstningen, vil tandkødsbetændelsen forsvinde i løbet af få dage, og tandkødet vil igen blive sundt.

Hvis en tandkødsbetændelse spreder sig til de dybere væv, kan der opstå paradentose. Der sker en nedbrydning af tandens støttevæv og kæbeknoglen. Tandkødslommen bliver dybere, og tænderne kan blive løse. Ved svær paradentose kan tandkødet trække sig, og tændernes rødder kan blive synlige. Nogle gange kan tænderne også vandre, og man kan få dårlig ånde.

Det er vigtigt, at sætte hurtigt ind mod paradentose, så man undgår, at sygdommen udvikler sig og der opstår yderligere knoglesvind. Paradentose kan stoppes, men det tabte støttevæv kan ikke altid genvindes.

Tandlægen/tandplejeren diagnosticerer paradentose ved at måle tandkødslommerne og herefter iværksættes en speciel paradentosebehandling med fokus på de dybeste tandkødslommer, hvor der renses grundigt. Ved paradentose anbefales det at få renset tænderne hver 3.-4. måned.

Derudover er det vigtigt at have en god mundhygiejne og bruge mellemrumsbørster dagligt.

Man er i særlig risiko for at udvikle paradentose hvis man:

• er arveligt disponeret
• har dårlig mundhygiejne
• har diabetes
• har nedsat immunforsvar
• ryger

Derfor anbefaler vi især, at man stopper med at ryge, såfremt man har fået konstateret paradentose.